
Navnelovens §5
Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle med den anden ægtefælles samtykke tage dennes efternavn, medmindre navnet er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 2. Det samme gælder personer, der ikke er gift, men som erklærer, at de lever i et ægteskabslignende forhold, og som enten har levet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn under 18 år, der har eller skal...

Navnelovens §4
Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
1 : Navnet har tidligere været ansøgerens efternavn.
2 : Navnet bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre.
3 : Navnet er eller har været ansøgerens mellemnavn.
4 : Navnet bæres som efternavn af ansøgerens mors eller fars nuværende...

Navnelovens §3
Efternavne, der her i landet bæres af 2.000 personer eller færre, er beskyttede og kan ikke tages af andre, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Beskyttelsen gælder ikke navne, der er omfattet af § 2, stk. 1, 2. pkt., og er ikke til hinder for, at et navn kan tages i medfør af §§ 4, 5 eller 7-9.
Her kan du finde hele Navneloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

Navnelovens §2
Efternavne, der her i landet bæres af mere end 2.000 personer, er ikke beskyttede og kan tages af enhver. Et efternavn, der en gang har været uden beskyttelse, kan ikke senere blive beskyttet efter § 3.
Stk. 2. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1. Familieretshuset bekendtgør en gang årligt, hvilke navne der ikke er beskyttede efter stk. 1.
Her...

Navnelovens §1
De eller den, der har forældremyndigheden over et barn, skal senest 6 måneder efter barnets fødsel vælge et efternavn, som barnet er berettiget til efter §§ 2-4 eller 6-8.
Stk. 2. Sker navngivning ikke inden den i stk. 1 nævnte frist, får barnet moderens efternavn. Dette gælder dog ikke, hvis moderens efternavn er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. I dette tilfælde får barnet...

Navneloven
§1
§2
§3
§4
§5
§6
§7
§8
§9
§10
§11
§12
§13
§14
§15
§16
§16a
§17
§18
§19
§20
§20a
§21
§22
§23
§24
§25
§25a
§26
§27
§28
§29
§30
§31
§32
Du kan finde hele vores lovsamling her

Folkeoplysningslovens §54
Loven træder i kraft den 1. august 2000 jf. dog stk. 2, og har virkning for ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning fra finansåret 2001. Bestemmelserne i kapitel 13 om Folkeuniversitetet har dog virkning fra den 1. august 2000, bortset fra § 50, stk. 2.
Her kan du finde hele Folkeoplysningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

Folkeoplysningslovens §53
Kulturministeren kan fravige lovens bestemmelser for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.
Stk. 2. Kulturministeren yder tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 2, herunder om regnskabsaflæggelse og revision m.v., samt om administration af ordningen,...

Folkeoplysningslovens §52
Finansministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, udarbejder regler og kan herudover indgå aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere og ledere, jf. kapitel 4 og 13.
Her kan du finde hele Folkeoplysningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

Folkeoplysningslovens §51
Afgørelser, der er truffet vedrørende folkeuniversitetsvirksomheden, og andre beslutninger og afgørelser truffet inden for folkeuniversitetsvirksomheden, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Her kan du finde hele Folkeoplysningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

