Dødsboskattelovens §60

Den længstlevende ægtefælles indkomst opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, medmindre andet følger af stk. 2 eller § 61.
Stk. 2. Indkomst i mellemperioden, der vedrører en erhvervsvirksomhed, medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der har drevet eller i overvejende grad har drevet virksomheden. Indkomst i dødsåret, der vedrører en virksomhed som nævnt i § 59, stk. 4, opgøres for begge ægtefæller under ét for hele dødsåret. Hvis ægtefællerne for dødsåret var forskudsregistreret med anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om medarbejdende ægtefælle, overføres et beløb fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til den anden ægtefælle. Beløbet udgør 1/12 af det forskudsregistrerede beløb for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket. Indkomsten fordeles forholdsmæssigt mellem ægtefællerne.
Læs hele Dødsboskatteloven her
Du kan finde hele vores lovsamling her

