Elforsyningslovens §71b

Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet. Regnskabet skal være opdelt i elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring, revision og indsendelsens form, om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og om frist for indsendelse og konsekvens af fristoverskridelse.
Her kan du finde hele Elforsyningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

