Elforsyningslovens §51c

Netvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til følgende opgaver:
1 : Tilsyn med netvirksomhederne efter § 51, stk. 1.
2 : Behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 8.
3 : Udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1, nr. 4.
Stk. 2. Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 0,9 mio. kr., som opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet fordeles mellem netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2.
Her kan du finde hele Elforsyningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

