Fiskerilovens §115

Beløb, der er fastsat i medfør af denne lov eller i medfør af de i § 10 nævnte EU-retsakter, og som skal indbetales til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller anden myndighed, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i de i § 10 nævnte EU-retsakter, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelse betales et gebyr på 100 kr., der reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Stk. 2. Medmindre andet er fastsat i de i § 10 nævnte EU-retsakter, tillægges uretmæssigt modtagne beløb, der ikke tilbagebetales inden udløbet af en frist, der fastsættes af den udbetalende myndighed, den i stk. 1 nævnte rente fra fristens udløb. Det gælder dog kun, såfremt myndigheden samtidig med at kræve tilbagebetaling giver underretning om pligten til at betale rente.
Her kan du finde hele Fiskeriloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

