Folketingsvalglovens §74

Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
1 : De stemmesedler, der ikke er udleveret,
2 : De stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
3 : De afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
4 : De gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker for sig, og
Stk. 2. Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares som nævnt i § 104.
Stk. 3. Formanden for valgbestyrelsen sender en kopi af valgbogen med bilag tillige med en stemmeseddel, der ikke er udleveret, til indenrigs- og sundhedsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Kopien af valgbogen skal så vidt muligt være indenrigs- og sundhedsministeren i hænde senest dagen efter fintællingen. Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer den nærmere fremgangsmåde ved indsendelsen af valgbogen med bilag og kan herunder bestemme, hvorvidt og i hvilken form valgbogen med bilag elektronisk skal indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.
Her kan du finde hele Folketingsvalgloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

