Forsæt
Indenfor strafferetten udtryk dækkende over, hvorvidt en tiltalt havde det nødvendige bevidste eller til en vis grad også ofte ubevidste ønske om at en begå en kriminel handling eller undladelse.
Eksempelvis hvor en gerningsmand er eller bør være vidende om, at der befinder sig mennesker i en skov, men alligevel vælger at skyde ind i den med et jagtgevær – hvorved han rammer en tilfældigt forbipasserende.
I sådan en situation vil der kunne statueres forsætsformen dolus eventualis, der er den laveste forsætsgrad. Omvendt er den højeste grad af forsæt den forsætlige, hvilket eksempelvis i eksemplet med brugen af jagtgeværet i en skov ville være til stede, hvor gerningsmanden bevidst skød efter den tilfældigt forbipasserende.
Det er værd at bemærke, at Straffeloven ikke som sådan definerer, hvordan forsæt skal forstås. I stedet faldes tilbage på tankegangen om, hvad gerningsmanden vidste eller burde vide forud for sin kriminelle handling eller undladelse.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister