Fortrydelsesret

Muligheden forbruger har, for at træde tilbage fra en ellers gyldigt indgået forbrugeraftale – således at parterne efterfølgende stilles som om, at aftalen aldrig var indgået.
Forudsætningerne for at gøre brug af fortrydelsesretten, fremgår af Forbrugeraftaleloven. Eksempelvis at den skal håndhæves inden 14 dage, og aftalen skal omhandle fjernsalg. Loven opstiller dog også en række begrænsninger i forhold til, hvilke typer af aftaler, som fortrydelsesretten kan anvendes ved.
Ved køb og salg af fast ejendom, gælder der efter Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom ligeledes en mulighed for at gøre en fortrydelsesret gældende. Dette kræver dog blandt andet, at køberen træder tilbage indenfor maksimalt 6 dage fra den indgåede aftale – og at der betales en godtgørelse til sælgeren på 1 procent af købesummen.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

