Frikommunenetværkslovens §26e

Kommunalbestyrelsen i en frikommune i frikommunenetværket om billige boliger og fleksible boligløsninger kan meddele byggetilladelse til boliger, der opstilles midlertidigt. Byggetilladelsen gælder i 30 år, selv om der sker fornyet opstilling af boligen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Boligen skal opfylde betingelserne i byggetilladelsen i hele perioden.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle bebyggelsesregulerende forhold ved fornyet opstilling af boligen.
Stk. 4. Der kan meddeles byggetilladelse efter stk. 1 til boliger, der er omfattet af lov om almene boliger.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen anviser ledige boliger, hvortil der meddeles byggetilladelse efter stk. 1, til socialt udsatte unge.
Stk. 6. For boliger omfattet af lov om almene boliger, hvortil der meddeles tilladelse efter stk. 1, reguleres lejeforholdet af reglerne i lov om leje af almene boliger. For øvrige boliger, hvortil der meddeles tilladelse efter stk. 1, skal det fremgå af lejekontrakten, at lejeforholdet er omfattet af reglerne i lov om leje.
Her kan du finde hele Frikommunenetværksloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

