Friplejeboliglovens §83a

Giver budsummen ved salg på tvangsauktion dækning for mere end de fordringer, der er sikret med pant i ejendommen, og leverandørens eget kapitalindskud reguleret efter § 86, nr. 1, indbetales det overskydende beløb til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden dækker ikke et eventuelt underskud, som følge af at budsummen ikke giver dækning for beløbet nævnt i 1. pkt.
Stk. 2. Fogedretten underretter Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om salg af en friplejeboligejendom på tvangsauktion. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet underretter herefter kommunalbestyrelsen og Landsbyggefonden om salget.
Stk. 3. Ved tvangsauktionen ophører en eventuel løbende offentlig støtte, og ejendommen anses herefter som ustøttet.
Stk. 4. § 67, stk. 1, og § 72, stk. 1, finder ikke anvendelse ved salg på tvangsauktion.
Stk. 5. Stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse på friplejeboliger, hvortil der ikke ydes eller har været ydet offentlig støtte.
Her kan du finde hele Friplejeboligloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

