Fuldmagter uden særlig tilværelse
Fuldmagter der alene hviler på en intern aftale mellem personen der udsteder fuldmagten, typisk omtalt som fuldmagtsgiveren, og modtageren af fuldmagten, der typisk omtales som den fuldmægtige. Det i forhold til, at den fuldmægtige skal kunne binde fuldmagtsgiveren.
Eksempelvis hvor en far giver sin datter fuldmagt til, at hun kan sælge hans bil. I sådan en situation, vil han som udgangspunkt blive bundet af de aftaler, som hun indgår med en køber.
En afgørende forskel på fuldmagter uden særlig tilværelse er de fuldmagter, der er udstedt med særlige tilværelser. Det vil sige fuldmagter der udstedes på en måde, så offentligheden bliver gjort opmærksom på det.
Sondringen kan være afgørende i forhold til, om en person der indgår en aftale med en person der påberåber sig en ikke længere eksisterende fuldmagt, kan støtte ret på en indgået aftale. Det skyldes at offentlige udmeldinger i forbindelse med etableringen af en fuldmagt med særlig tilværelse kan gøre, at personen der indgår en aftale med den tidligere fuldmægtige, ofte kan være i god tro.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister