Gasforsyningslovens §12a

Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for følgende:
1 : Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2.
2 : Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ud over det, der er nævnt i stk. 1, tage andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas.
Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis det er nødvendigt og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36 a, stk. 1.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.
Her kan du finde hele Gasforsyningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

