Gassikkerhedslovens §8

Den, der fremstiller eller indfører gasmateriel, der ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/426 af 9. marts 2016 om apparater, der forbrænder gasformigt brændstof og om ophævelse af direktiv 2009/142/EF, skal følge regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3. Er der i regler fastsat i medfør af § 5, stk. 1, nr. 3, henvist til anerkendte standarder, anses sikkerhedskravet i § 4 for opfyldt, hvis de fastsatte regler og de anerkendte standarder, som reglerne henviser til, er fulgt.
Stk. 2. Anvendes anerkendte standarder som nævnt i stk. 1 ikke eller kun delvis, skal det dokumenteres, på hvilken måde sikkerhedskravet i § 4 er opfyldt. Dokumentationen skal foreligge på dansk eller engelsk.
Stk. 3. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation efter stk. 2.
Her kan du finde hele Gassikkerhedsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

