Gensidigt samlevertestamente : Hvordan oprettes det – og hvilke muligheder giver det kærresteparret?
Opfylder et samlevende par ikke betingelserne for et udvidet samlevertestamente, har de i stedet mulighed for at oprette det såkaldte gensidige samlevertestamente.
For mange samlevende par kommer det ofte som en overraskelse, at de på trods af mange års samliv, ikke automatisk arver hinanden. Det ud fra en måske på mange måder logisk betragtning om, at de reelt har levet sammen som mand og kone i mange år.
Men sådan ser arvelovgivningen ikke på det, da det kun er ægtefæller, der automatisk arver efter hinanden. Skal ugifte samlevende arve efter hinanden kræver det, at de som minimum opretter et gyldigt testamente.
I praksis sker det ofte ved et udvidet samlevertestamente, som dog har en række forudsætninger der skal være opfyldte, før det kan tages i brug. Det drejer sig først og fremmest om fælles børn, ligesom partnerne også mindst skal have boet sammen i to år. Opfyldes betingelserne, vil det samlevende par kunne råde over 7/8 af deres samlede værdier. Det skyldes at det i denne situation kun er 1/8 af den samlede arv der er tvangsarv, som almindeligvis skal gå til børnene.
Opfyldes betingelserne for et udvidet samlevertestamente ikke, vil der efter omstændighederne være mulighed for oprettelsen af et gensidigt samlevertestamente. Selv om de to testamentstyper lyder ens, er der tale om at partnerne ved det gensidige samlevertestamente kan testamentere 3/4 af deres værdier til hinanden. Eller hvad der svarer til, at samleverne råder over 20 procent mindre af deres arv, end hvis de kunne have gjort brug af det udvidede samlevertestamente.
Hos Juristkontoret har vi specialiseret os i familieret, hvilket også vil sige udarbejdelsen af gensidige samlevertestamenter. Det tager vi kun 1.499 kroner for, hvilket endda sker med prisgaranti.

