GEUS-lovens §6

Bestyrelsen består af en formand og indtil 10 medlemmer, der beskikkes for op til 4 år ad gangen.
Stk. 2. Formanden og indtil 8 medlemmer udpeges af miljøministeren i deres personlige egenskab og skal være uafhængige af miljøministeren. De skal repræsentere forsknings- og erhvervsmæssig indsigt. 1 medlem indstilles af Grønlands hjemmestyre, 2 af Københavns Universitet og 1 af Aarhus Universitet. Mindst 2 medlemmer skal være anerkendte forskere inden for GEUS’ kerneområder. Mindst 2 medlemmer skal repræsentere væsentlige brugerinteresser. Bestyrelsesformanden skal have erfaring med ledelse fra offentlige eller private virksomheder og have indsigt i forskning.
Stk. 3. Derudover vælges 2 medlemmer af og blandt medarbejderne på GEUS. Medarbejdervalgte repræsentanter er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Her kan du finde hele GEUS-loven
Du kan finde hele vores lovsamling her

