Indkomstregisterlovens §7

Kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre kan uden for de i § 6 nævnte tilfælde få terminaladgang til indkomstregisteret, i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få sådan adgang.
Stk. 2. Dansk Arbejdsgiverforening kan til brug ved udarbejdelse af statistik i elektronisk form indhente oplysninger i indkomstregisteret indberettet af egne medlemmer.
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen har terminaladgang til indkomstregisteret, jf. stk. 1, med henblik på drift og administration af indkomstregisteret.
Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen indgår aftaler med hver enkelt af de i stk. 1 eller 2 nævnte myndigheder m.v. om terminaladgang til indkomstregisteret.
Stk. 5. Skatteministeren fastsætter efter aftale med videnskabsministeren regler for behandling af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteret efter stk. 1-4 og § 6, herunder:
1 : Adgangskontrol til indkomstregisteret.
2 : Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger.
3 : Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.
4 : Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført herfra.
5 : Anvendelse af oplysninger i registeret.
6 : Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.
Her kan du finde hele Indkomstregisterloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

