Indkvarteringslovens §6

Staldrum til Garnisonens Heste tilvejebringes af Kommunen, der enten selv kan opføre Bygninger til dette Brug, jfr. § 8, eller ved Licitation eller paa anden Maade afslutte Overenskomst med private om Tilvejebringelse af fornødent Staldrum.
Naar der skal tilvejebringes Staldrum for kortere Tid end en Maaned, kan Kommunen, forsaavidt der ikke er tilstrækkelig Plads i de i Henhold til nærværende Paragrafs 1ste Stk. tilvejebragte Stalde, mod den i § 9 fastsatte Godtgørelse, ved Ligning paalægge Indehavere af Stalde at afgive fornødent Staldrum. Den, som det er paalagt at afgive Staldrum, er berettiget til at anvise dette andetsteds, naar det opfylder de ifølge § 7 gældende Bestemmelser og det kan ske uden forøget Udgift for Kommunen.
Ved Formering af Sikringsstyrke eller Mobilisering forholdes der med Hensyn til Anbringelsen af de Heste, der ikke kan opstaldes i de af Kommunen i Henhold til nærværende Paragrafs 1ste Stk. tilvejebragte Stalde, efter de for ekstraordinær Indkvartering fastsatte Regler.
Her finder du hele Indkvarteringsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

