Kapitalmarkedslovens §118

En operatør af en markedsplads skal have systemer, procedurer og ordninger, der forhindrer algoritmiske handelssystemer i at skabe eller bidrage til handelsforhold på markedet, der er i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler, og sikrer, at operatøren kan håndtere eventuelle handelsforhold i strid med det regulerede markeds eller handelsfacilitetens regler, der opstår på grund af sådanne algoritmiske handelssystemer.
Stk. 2. Systemer, procedurer og ordninger som nævnt i stk. 1 skal som minimum omfatte
1 : Ordninger, der sikrer og letter medlemmers afprøvning af algoritmer,
2 : Systemer, der kan begrænse ordrestrømmen baseret på forholdet mellem antallet af ikkeudførte ordrer og antallet af transaktioner, som et medlem indfører i systemet, og som skaber risiko for, at systemet når op på sin maksimale kapacitet, og
3 : Systemer, der begrænser den mindstekursændring (tick size), der kan anvendes på markedet, og sikrer, at begrænsningen ikke overskrides.
Her kan du finde hele Kapitalmarkedsloven
Du kan finde hele lovsamling her

