Kommunal- og regionalvalglovens §91

De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme liste. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, betragtes de ikke valgte tillige som stedfortrædere for de valgte af en anden liste.
Stk. 2. En stedfortræder indtræder i kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet i de tilfælde, der er nævnt i § 92, stk. 5, § 96 og § 104. Stedfortræderne indtræder i rækkefølge efter størrelsen af de pågældendes stemmetal, jf. § 85 og § 86, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3. Er der ingen stedfortræder på den pågældende kandidatliste, overføres mandatet til den kandidatliste, der efter reglerne i § 81, stk. 3, eller § 82, stk. 2, er nærmest berettiget til yderligere mandater.
Stk. 4. Valgbestyrelsen underretter de ikke valgte kandidater om, at de er stedfortrædere med angivelse af rækkefølgen på stedfortræderlisten, jf. stk. 2, 2. pkt.
Her kan du finde hele Kommunal- og regionalvalgloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

