Kulbrinteopkrævningslovens §3

I tilfælde, hvor der foreligger afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal told- og skatteforvaltningen, forinden det foretager en ansættelse til et andet beløb end oplyst, give den skattepligtige lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. I disse tilfælde samt i tilfælde, hvor ansættelsen foretages, uden at der foreligger afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige underrettes om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen.
Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan af egen drift eller på begæring fra den skattepligtige tage en tidligere af told- og skatteforvaltningen foretagen skatteansættelse op til fornyet behandling og eventuel ændring. Told- og skatteforvaltningen kan ikke ændre en ansættelse i det omfang, Landsskatteretten eller skatteankeforvaltningen i en afgørelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden told- og skatteforvaltningen foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den skattepligtige lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der skal i underretningen til den skattepligtige om den ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og vejledning om klageadgangen.
Her kan du finde hele Kulbrinteopkrævningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

