Kulbrinteopkrævningslovens §2

Skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 A, skatteansættes af told- og skatteforvaltningen. Ansættelsen omfatter:
1 : Særskilt indkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 2;
2 : Kulbrinteindkomst efter kulbrinteskattelovens kapitel 3 A;
3 : Anden indkomst, der er skattepligtig her til landet.
Stk. 2. For skattepligtige, der har valgt at anvende reglerne i kulbrinteskattelovens kapitel 3 B, omfatter ansættelsen desuden den indkomst, hvoraf der svares tillægsskat efter kulbrinteskattelovens § 20 J, samt opgørelsen af tillægsskattekontoen, jf. kulbrinteskattelovens § 20 K.
Stk. 3. Ansættelsen af skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, der ikke tillige er omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 1 eller 2, dødsboskattelovens § 1, stk. 2 eller 3, selskabsskattelovens §§ 1 eller 2 eller § 1 i lov om beskatning af fonde, visse foreninger og institutter m.v. om skattepligt, foretages af told- og skatteforvaltningen.
Her kan du finde hele Kulbrinteopkrævningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

