Lejeregulering

Reglerne der fastslår hvornår og til en vis grad hvordan, der kan ske forhøjelse eller nedsættelse af lejen i lejeboliger.
I forhold til de såkaldt regulerede lejemål er udgangspunkt, at dette skal ske på baggrund af den omkostningsbestemte leje. I henhold til fx Lejelovens §19 som fastslår, at lejen ikke må overstige, hvad der omtales som ”det beløb, der kan dække ejendommens nødvendige driftsudgifter” og et almindeligt afkast på investeringen.
Er der ikke tale om et reguleret lejemål, vil udlejer og lejer som udgangspunkt have traditionel aftalefrihed i forhold til, hvor stor lejen skal være. Dog med de begrænsninger, der følger af først og fremmest Lejelovens §42 og §45. Det vil sige, hvor der er afgørende forskel på den indgåede aftale og så markedsværdien. I sådanne situationer vil der kunne blive tale om, at lejen hæves eller sænkes.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

