Lokalplan

Krav udstedt af en kommune, som indehavere af en bygning eller et areal skal overholde. Det således at der ud over de stillede krav til anvendelsen af arealet/bygningen, kan siges at være lagt en plan på kommunalt niveau i forhold til ønsket udvikling i det pågældende område.
Eksempelvis hvor en kommunes byråd når frem til, at der ikke må bygges nye bygninger på over 5 meters højde, for at sikre en ensartet byudvikling. Dette vedtages i form af en lokalplan, som aktuelle og fremtidige arealejere skal overholde. Opføres en bygning på trods af den vedtagne lokalplan på 6 meter i højden, vil kommunen kunne kræve lovliggørelse af det opførte – såsom fjernelse af den ekstra meter i højden, som er i strid med lokalplanen.
Lokalplaner skal overholde reglen i Planlovens §15, hvilket vil sige at de eksempelvis skal indeholde opstilling af formål og retsvirkninger. På samme måde som det også af lokalplaner eksempelvis skal fremgå, hvordan ubebyggede områder skal anvendes og vedligeholdes.
Efter omstændighederne kan en kommune være forpligtet til at udarbejde en lokalplan – hvilket typisk omtales som lokalplanpligt.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

