Mark- og vejfredslovens §6

Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet sted, tilstille denne – eller en til hans husstand hørende voksen person – underretning herom.
Stk. 2. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal anmeldelse om optagelsen inden samme frist ske til sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers til politiet – der snarest muligt foranlediger optagelsen bekendtgjort, jf. dog stk. 3 og § 9, stk. 3. Udgifterne herved vil være at refundere af den, hvem dyret tilhører.
Stk. 3. Stk. 2 gælder alene for ejermærkede katte.
Stk. 4. Undlader optageren at foretage underretning og anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, skal optageren erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.
Her kan du finde hele Mark- og vejfredsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

