Misligholdelse

Manglende opfyldelse af en kontraktslig forpligtelse, således at den manglende opfyldelse af de påtagede forpligtelser, kan give medkontrahenten en eller flere misligholdelsesbeføjelser.
Eksempelvis hvor en virksomhed aftaler med en forretningsforbindelse, at der skal ske levering af en ny lastbil den 1. november. Overskrider sælgeren leveringsfristen, foreligger der misligholdelse. Hvorvidt dette kan medfører såkaldte misligholdelsesbeføjelser, eksempelvis køberens mulighed for at kræve erstatning eller ophævelse af den ellers gyldigt indgåede aftale, afhænger af, om flere forudsætninger er opfyldte. Eksempelvis om sælgeren kan påberåbe sig, at en eller flere udefrakommende årsager gør, at denne bliver fritaget for ansvar.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

