Momslovens §66a

Ved anvendelse af reglerne om ikke-EU-ordningen forstås ved:
1 : Afgiftspligtig person, der ikke er etableret i EU: En afgiftspligtig person, der hverken har etableret hjemsted for sin økonomiske virksomhed eller har fast forretningssted i EU.
2 : Identifikationsmedlemsland: Det medlemsland, som den afgiftspligtige person vælger at kontakte for at anmelde, hvornår den afgiftspligtige virksomhed inden for EU’s område påbegyndes efter reglerne om ikke-EU-ordningen.
3 : Forbrugsmedlemsland: Det medlemsland, hvor leveringen af ydelser anses for at finde sted i henhold til kapitel 4.
Her kan du finde hele Momsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

