Mortifikationslovens §13

Når mortifikation gives på et dokument, der var forsynet med rente- eller udbyttekuponer, og et til dokumentet hørende kuponark ligeledes antages at være gået tabt, kan kuponarket som helhed erklæres dødt og magtesløst. Retten kan dog kun bestemme dette, når den offentlige indkaldelse udtrykkelig har omfattet også kuponarket.
Stk. 2. At den, der søger mortifikation, besidder enkelte kuponer, skal, når de fremlægges i retten, ikke hindre mortifikation af kuponarket. Når mortifikationen får retsvirkning, kan skyldneren (aktieselskabet) kræve sådanne kuponer udleveret af retten.
Et kuponark, som hører til et gældsbrev eller en aktie, og som antages at være gået tabt, kan mortificeres under iagttagelse af reglerne i §§ 1-10. Mortifikation gives kun på begæring af den, der antages at have ret til kuponarket, og kun, når hoveddokumentet er i behold eller allerede tidligere er mortificeret særskilt. Bestemmelserne i § 13, stk. 2, finder også anvendelse her.
Her kan du læse hele Mortifikationsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

