Naturbeskyttelseslovens §45

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39, stk. 3, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke påklages til Taksationskommissionen.
Stk. 2. Klageberettiget er
1 : De ejere og brugere m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet til Miljø- og Fødevareklagenævnet, eller for hvis vedkommende Miljø- og Fødevareklagenævnet har skærpet fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og
2 : En myndighed, der skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.
Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Miljø- og Fødevareklagenævnet, der videresender klagen til Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Her kan du finde hele Naturbeskyttelsesloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

