Nødret

Muligheden for under opfyldelse af en række forudsætninger, at kunne gøre indgreb i værdier og andre former for retsgoder som tilhører andre, uden at de har givet samtykke hertil.
Formålet med nødretten skal først og fremmest findes i, at store eller større værdier end dem der beskadiges ved brugen af fremgangsmåden bliver reddet.
Eksempelvis hvor en førerløs bil kører mod en skrant, hvorefter en tilfældigt forbipasserende kaster sig ind på førersædet, for at undgå at bilen bliver ødelagt. I bestræbelserne på at få stoppet bilen, beskadiger den tilfældigt forbipasserende bilens håndbremse. Derved undgås omvendt, at bilen bliver ødelagt.
Er betingelserne for at gøre brug af nødret opfyldte, skal den der udfører nødretten ikke betale erstatning til den eller dem, som havde værdier der i denne forbindelse blev ødelagt.
Det samme gør sig gældende i forhold til strafansvar, hvilket fremgår af Straffelovens §14.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

