Non-refoulement
Flygtningeretsligt begreb der fastslår, at en flygtning ikke kan udvises eller på anden måde tilbagesendes til områder, hvor denne anses for at være i reelle farer grundet først og fremmest race, religion og/eller politiske holdninger.
Typisk dækker udtrykket også over, at en flygtning ikke kan udvises til et land, som må forventes at udvise denne til et land, hvor der er sådanne reelle farer. Dette omtales typisk som indirekte refoulement, mens forbuddet mod at udvise flygtninge til lande medførende direkte farer, almindeligvis angives som direkte refoulement.
Non-refoulement fremgår i dansk ret hovedsageligt af Udlændingelovens §31, ligesom principperne også kan findes i EMRK.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister