Notartestamenter og vidnetestamenter : Sådan oprettes de
Ved oprettelsen af testamenter er der to forskellige muligheder i forhold til, hvordan de kan gøres gyldige. Det skyldes at de både kan registreres på det lokale domhus, ligesom det også kan være tilstrækkeligt at få to vidner til at medvirke.
Med mindre der er tale om et såkaldt nødtestamente, der oprettes i forbindelse med en konkret krisesituation, er det nødvendigt at få dokumenteret testamentet, for at det kan blive gyldigt.
Typisk sker det ved, at den såkaldte testator bestiller tid ved den lokale skifterets notar. Overfor notaren, der normalt er ansat som kontormedarbejder ved retten, bekræftes ønsket om at oprette testamentet. Herefter får testamentet en påtegning og bliver lagt i notarens arkiv, således at det nemt kan findes frem, når personen eller personerne der har oprettet testamentet, afgår ved døden.
Alternativet til et sådant notartestamente er vidnetestamentet, hvor det er to vidner der med deres underskrifter bekræfter testamentets oprettelse. Det er ikke vidnernes opgave på nogen måde at vurdere indholdet af testamentet, men på samme måde som hos notaren, reelt blot at dokumentere oprettelsen. Hvis betingelserne for oprettelsen af et vidnetestamente er opfyldte, er det lige så gyldigt som et notartestamente.
Hos Juristkontoret er vi specialister indenfor familieret, hvilket blandt andet vil sige oprettelsen af testamenter. Det tager vi 1.499 kroner inklusiv moms for – og vi giver prisgaranti.

