Offshoresikkerhedslovens §46

Henholdsvis operatøren og ejeren skal sikre, at arbejdet for sikkerhed og sundhed organiseres i samarbejde med de ansatte på henholdsvis produktions- og ikkeproduktionsanlæg.
Stk. 2. De ansatte eller repræsentanter for disse skal inddrages i planlægning af arbejdets udførelse, planlægning af indretning af arbejdspladser og planlægning af ændringer af anlægget, for så vidt angår sikkerheds- og sundhedsmæssige risici.
Stk. 3. Henholdsvis operatøren og ejeren skal betale udgifterne ved hverv, der varetages af de ansatte i forbindelse med samarbejdet efter stk. 1, herunder udgifter ved den derved forbundne uddannelse, jf. § 47.
Her kan du finde hele Offshoresikkerhedsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

