Olieberedskabslovens §6

Virksomheder skal holde beredskabslagre af råolie eller olieprodukter, hvis de
1 : Importerer råolie eller olieprodukter her til landet,
2 : Producerer råolie eller olieprodukter her i landet eller
3 : Lader råolie eller olieprodukter producere hos en anden virksomhed her i landet.
Stk. 2. Virksomheder, som i et kalenderår importerer eller producerer mindre end svarende til 1.000 t råolieækvivalent, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
Stk. 3. Virksomheder, som alene producerer olieprodukter ved oparbejdning af spildolie til genbrug, har ikke lagringspligt efter stk. 1.
Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning give tilladelse til, at en virksomhed, der har haft lagringspligt efter stk. 1, og som i en periode ikke opfylder bestemmelserne om at få en sådan lagringspligt efter stk. 1, fortsætter med at være en lagringspligtig virksomhed.
Stk. 5. Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter regler om virksomhedernes lagringspligt efter stk. 1-4, herunder om beregning af lagringspligtens størrelse, anmeldelsespligt for virksomheder, som omfattes af reglerne i stk. 1, lagringspligtens specificering på produktkategorier, lagringspligtens periodisering, lageranlæggets indretning, lagringspligtens fordeling på A-lagre og B-lagre, ophør af lagringspligt og mulighed for dispensationer fra lagringspligten.
Her kan du finde hele Olieberedskabsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

