Panthaver

Rettigheder som giver dens indehaver, den såkaldte panthaver, sikkerhed, hvis en debitor ikke opfylder sine forpligtelser.
Eksempelvis hvor en huskøber finansierer størstedelen af købet af den faste ejendom, ved at der optages lån – således at långiveren opnår sikkerhed for sit lån i den faste ejendom. Bliver huskøberen ikke i stand til at betale lånet tilbage, kan långiveren få tilbagebetalt lånet ved at sætte den faste ejendom på tvangsauktion.
Typisk tales der om to former for pantsætning : Håndpant og underpantsætning. Ved fast ejendom dog således, at der alene kan ske pantsætning i form af underpantsætning. Det vil sige, at panthaveren ikke kan tage den faste ejendom i sin besiddelse, med mindre at debitoren ikke opfylder sine forpligtelser.
En forudsætning for at der kan tales om pantsætning er, at der foreligger en egentlig aftale – og typisk også, at der er sket opfyldelse af den såkaldte sikringsakt.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

