Pligtafleveringslovens §19

Eksemplarer, der afleveres i henhold til kapitel 2, opbevares på to forskellige geografiske lokaliteter efter kulturministerens nærmere bestemmelse.
Stk. 2. Ved opbevaring af materiale, der afleveres i henhold til kapitel 3-5, skal der efter kulturministerens nærmere bestemmelse tages hensyn til materialets sikkerhed.
Stk. 3. Pligtafleveret materiale indgår i de modtagende institutioners samlinger. Institutionerne må fremstille eksemplarer af materialet med henblik på indsamling og bevaring. For så vidt adgangen til det pligtafleverede materiale ikke er begrænset i medfør af anden lovgivning, må institutionerne gøre det tilgængeligt for almenheden inden for rammerne af ophavsretsloven.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere bestemmelser om tilgængeliggørelse af pligtafleveret materiale.
Her kan du finde hele Pligtafleveringsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

