Præceptiv lovgivning

Lovgivning der ikke kan fraviges, uanset at alle implicerede parter måtte være enige om det.
Eksempelvis hvor en lejer aftaler med sin udlejer, at huslejen skal stige i strid med Lejelovens regler – fordi begge parter anser lovens regler for i strid med sund fornuft. Men fordi den anvendte fremgangsmåde er i strid med den præceptive lovgivnings regler, tilsidesættes aftalen. Det således at det i stedet er de almindelige regler i Lejeloven, der findes anvendelse.
Ofte er der tale om, at der gøres brug af såkaldt beskyttelsespræceptiv lovgivning. Det vil sige hvor den formodede svage part i et retsforhold beskyttes ved, at en indgået aftale ikke kan være i strid med dennes rettigheder. Omvendt kan parterne godt aftale, at den formodede svage part stilles bedre, men således ikke dårligere, end hvad lovgivningen fastslår.
Bruges eksemplet med aftalen indgået mellem en udlejer og en lejer igen, vil parterne således godt kunne aftale, at lejen stiger mindre, end hvad lovgivningen ellers giver udlejeren mulighed for. Omvendt vil der ikke kunne opkræves mere, end hvad Lejeloven giver adgang til.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

