Referatforbud

Forbuddet mod at der sker offentliggørelse af de forhandlinger, der foregår under en strafferetssag. Fremgangsmåden bruges ofte i sager om alvorlig kriminalitet, hvor ofre kan lide unødvendig krænkelse, hvis de nærmere omstændigheder omkring de strafbare handlinger bliver offentligt kendte. På samme måde som referatforbuddet også ofte anvendes, hvor der er tale om tiltalte under 18 år, fordi umyndige ofte beskyttes i sådanne situationer.
Mulighederne for referatforbud fremgår i høj grad af Retsplejelovens §30 som samtidig fastslår, at bestemmelsen også kan finde anvendelse, hvor det vil skade efterforskningen af begået kriminalitet, hvis offentligheden får adgang til oplysninger om, hvad der er foregået i forbindelse med en straffesags behandling.
Det er dog værd at bemærke, at referatforbud almindeligvis kun anvendes, hvor en straffesag er på et tidligt stadium. Ved hovedforhandlingen vil der som udgangspunkt ikke gælde et referatforbud, eftersom dette vil bryde med det Grundlovssikrede princip, at der skal gælde mest mulig åbenhed indenfor retsplejen. Omvendt kan et nedlagt navneforbud gælde, således at det bliver muligt at referere fra hovedforhandlingen, men ikke identificere først og fremmest hvem den tiltalte er.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

