Rejsegarantifondslovens §7b

Staten garanterer for Rejsegarantifondens forpligtelser efter § 7 a og § 7 d, stk. 1.
Stk. 2. Statens udbetalinger under statsgarantien skal tilbagebetales af Rejsegarantifonden tillige med en forrentning svarende til en rente og med vilkår fastsat i henhold til Europa-Kommissionens godkendelse i henhold til statsstøttereglerne. Renten tilskrives ved hvert kalenderårs udløb.
Stk. 3. Rejsegarantifondens tilbagebetaling efter stk. 2 skal ske med midler fra de individuelle bidrag fra rejseudbyderne eller formidlerne for udenlandske rejsearrangører fastsat i medfør af § 7 a, stk. 7, og § 7 d, stk. 5.
Stk. 4. Rejsegarantifonden skal føre tilsyn med, om summen af realiserede og forventede godtgørelser og refusioner i forbindelse med tilbagebetalinger i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, og § 7 d, stk. 1, og godtgørelse i forbindelse med konkurser i medfør af § 5 vil overstige statsgarantiens maksimum. Rejsegarantifonden skal uden unødigt ophold rette henvendelse til erhvervsministeren, når statsgarantiens maksimum forventes nået inden for nærmeste fremtid.
Stk. 5. Erhvervsministeren bemyndiges til i henhold til statsgarantien at udbetale indtil 1,5 mia. kr. til Rejsegarantifonden til fondens dækning af godtgørelse og refusion, som er eller vil blive udbetalt i medfør af § 7 a, stk. 1 og 2, og § 7 d, stk. 1, og af konkurser, jf. § 5.
Her kan du finde hele Rejsegarantifondsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

