Retlig mangel

Udtryk typisk dækkende over to forhold : Når modtageren af en værdigenstand ikke opnår den forventede ret og hvor der foreligger væsentlige mangler ved en forvaltningsakt.
Den manglende forventede ret for modtageren af en værdigenstand, foreligger først og fremmest hvor den der overdrager retten, ikke er i besiddelse af denne. Eksempelvis hvor en hæler sælger en hælervarer, opnår køberen ikke har ret til at råde over det købte. Personen varen er stjålet fra, vil derfor kunne kræve den udleveret – hvorefter køberen må gøre et eventuelt krav gældende mod hæleren.
Indenfor forvaltningsretten foreligger der en retlig mangel, hvis en forvaltningsakt lider af en indholdsmangel og/eller en formel mangel. Konsekvensen vil være, at den udstedte forvaltningsakt, er ugyldig – således at sagsbehandlingen derfor typisk skal starte forfra.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

