Retssikkerhedslovens §55

I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2 medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.
Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:
1 : Sager, hvor Ankestyrelsen har besluttet, at sagen har principiel eller generel betydning, jf. § 52 c, stk. 1.
2 : Afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget, jf. § 142 i barnets lov.
3 : Afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet i medfør af § 14, stk. 2-4, og §§ 15-18, 23, 24 og 32 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
4 : Sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven.
5 : Sager om tilbageholdelse i boligen efter § 127 og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter §§ 129 og 129 a i lov om social service.
6 : Afgørelser, der er udsat med henblik på udvidet votering, jf. § 53, stk. 3.
7 : Sager, som Ankestyrelsen beslutter at tage op af egen drift efter § 151 i barnets lov.
8 : Andre sager, som direktøren beslutter har principiel eller generel betydning.
Stk. 3. I sager om adoption uden samtykke efter § 9 i adoptionsloven deltager endvidere en adoptionskyndig medarbejder fra Ankestyrelsen i mødet.
Stk. 4. Afgørelsen træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
Her kan du finde hele Retssikkerhedsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

