Særeje : Hvilke former findes der – og hvilke konsekvenser har de?
Når ægtefæller skal vælge hvilken type særeje de ønsker, har de en lang række forskellige muligheder.
Da muligheden for særeje blev indført, var der som udgangspunkt kun én form : Det fuldstændige. Det ville sige et særeje, hvor ægtefællerne kunne tage dét med sig fra et kuldsejlet ægteskab, som de enten indbragte i forholdet eller erhvervede sig, mens det stod på.
På samme måde som fuldstændigt særeje normalt også havde den konsekvens, at det fandt anvendelse ved dødsfald. Gjaldt det fuldstændige særeje eksempelvis mandens hus, ville konen som udgangspunkt ikke få en andel af dets værdier, hvis han døde først.
Muligheden for at oprette et fuldstændig særeje består stadig, men de seneste år er der kommet en lang række forskellige former for særeje til. Det drejer sig blandt andet om skilsmissesæreje, der må anses for at være klart det mest populære, ligesom der også er mulighed for at gøre brug af eksempelvis aftrapningssæreje, genstandssæreje, erhvervelsessæreje, brøkdelssæreje og sumsæreje.
Som titlen mere end antyder, gælder skilsmissesærejet som udgangspunkt kun, hvis ægtefællerne går fra hinanden. Består ægteskabet stadig når den første ægtefælle afgår ved døden, vil særejet således normalt ikke gælde. Bruges eksemplet med mandens hus, vil oprettelsen af et skilsmissesæreje betyde, at hans enke vil få andel i arven efter det. Således vil hun almindeligvis opnå halvdelen af værdien i form af arv, hvilket fx vil kunne gøre det muligt for hende at blive boende, også efter hendes mand er død.
De andre typer af særeje, vil ofte være målrettet bestemte store værdier. Eksempelvis hvor hustruen bringer en gældfri lejlighed med sig ind i ægteskabet, som hun ønsker skal være hendes alene, hvis det ender med en skilsmisse. Omvendt med resten af værdierne, som hun tog med sig ind i ægteskabet og optjente under dets beståen, da de som udgangspunkt vil skulle deles ligeligt med manden, såfremt de går fra hinanden.
Hvilken type særeje du skal gøre brug af kræver rådgivning, vi hos Juristkontoret har specialiseret os i. På samme måde som vi også har specialiseret os i at udarbejde de dokumenter, som er nødvendige for at få etableret et gyldigt særeje.
Det gør vi for kun 1.499 kroner inklusiv moms – med prisgaranti.

