Sindssyge / sindssygdom

Indenfor strafferetten et begreb, der kan sidestilles med en psykose. Det vil sige hvor en gerningsmand grundet psykologiske problemer, ikke er eller bør være klar over, at denne begår en kriminel handling.
Sindssyge eller andre former for lignende psykiske sygdomme, påberåbes ofte i et forsøg på at undgå traditionelt strafansvar – eksempelvis for at undgå livsvarigt fængsel. Det er dog værd at bemærke, at det i dén grad hører til undtagelserne, at sindssyge rent faktisk kan anvendes som en årsag til hel eller delvis straffrihed. Det skyldes ikke kun at der er tale om en egentlig lægelig vurdering, men eksempelvis også at der skal være en direkte sammenhæng mellem den begåede lovovertrædelse og sindssygen.
Selv om der eventuelt måtte ske succesfuld påberåbelse af sindssyge ved begåelsen af en strafbar handling, betyder det langt fra, at gerningsmanden af den grund slipper for sanktioner – eksempelvis består muligheden for tvangsindlæggelse grundet de psykiske problemer.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

