Skævdeling
Fravigelse af det almindelige udgiftspunkt om, at ægtefæller ved først og fremmest skilsmisse, foretager en ligelig fordeling af aktiver og passiver.
Skævdelingen sker i høj grad i de situationer, hvor den ene af ægtefællerne har indbragt langt mere i ægteskabet end den anden. Eksempelvis hvor det alene er hustruen der betaler for, at parret kan købe deres fælles bolig.
For at skævdeling overhovedet kan komme på tale, er det et almindeligt krav, at det vil være åbenlyst urimeligt, hvis der skete ligedeling af ægtefællernes formuer ved separation og skilsmisse. Eksempelvis hvor ægteskabet kun var meget kortvarigt og hvor parternes økonomi er særdeles forskellig, da en af ægtefællerne indbragte en stor formue i ægteskabet, mens den anden ikke bidrog økonomisk.
Mulighederne for skævdeling fremgår i høj grad af Ægtefællelovens §33.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister