Skatteforvaltningslovens §7

Motorankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om:
1 : Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 9, stk. 4.
2 : Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi af brugte køretøjer efter registreringsafgiftslovens § 4, stk. 6, § 5, stk. 7, og § 10.
3 : Fastsættelse af godtgørelse efter registreringsafgiftslovens § 7 b.
4 : Afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1-3.
5 : Bindende svar efter kapitel 8, for så vidt angår spørgsmål, som er nævnt i nr. 1-3.
Stk. 2. En klage omfattet af stk. 1 skal dog afgøres af Landsskatteretten, hvis skatteankeforvaltningen visiterer sagen til Landsskatteretten efter § 35 b, stk. 4, jf. stk. 1, 2. eller 3. pkt.
Her kan du finde hele Skatteforvaltningsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

