Slægtens arveret : Hvem arver hvis ikke den afdøde efterlader sig livsarvinger?
Hvis ikke den afdøde var gift eller havde børn og ikke oprettede et gyldigt testamente, vil det for mange noget overraskende være forældrene, der står til at arve – eller deres andres børn og dermed afdødes søskende.
Vi kender vel alle historierne om danskere, som pludselig arvede efter at en ukendt onkel døde i USA – eller i hvert fald talemåden. Vel og mærke en meget rig én af slagsen, som gjorde at hans overraskede danske arvinger modtog et stort millionbeløb.
En arv der kom til udbetaling, fordi den ukendte onkel ikke efterlod sig hverken børn eller ægtefælle. Derfor gik arven videre i familien, for til sidst at ende ved nevøer og niecer.
Men i virkelighedens verden er der langt fra historierne om onklen i USA og arveudbetalingerne til nevøer og niecer, hvilket skyldes arvelovgivningens grundsætning om livsarvinger. Et begreb der dækker over den afdødes ægtefælle og børn og eventuelt deres børn, som alle er garanteret udbetalinger af den såkaldte tvangsarv. Det vil sige den del af arven, man ikke selv kan råde over ved testamente, fordi arvelovgivningen opstiller en række begrænsninger.
Udgangspunktet er at hvis en afdød ikke havde nogle livsarvinger grundet manglende ægtefælle samt børn og børnebørn, går arven videre til den afdødes forældre. Er heller ikke de i live, vil arven i stedet blive fordelt ligeligt mellem den afdødes forældres andre børn – hvilket i praksis vil sige afdødes søskende.
Måden hvorpå problematikken undgås på, er ved at oprette et gyldigt testamente, hvilket vi hos Juristkontoret har specialiseret os i. Det endda til en fast pris på 1.499 kroner, hvilket vi giver prisgaranti på.