Som beset

Klassisk udtryk i forbindelse med køb og salg af brugte varer, således at sælgeren forsøger at fralægge sig ansvar for enhver fejl og mangel ved det solgte.
Eksempelvis hvor en sælger af en ældre brugt bil oplyser, at det solgte af køberen overtages ”som beset”, for at undgå eksempelvis at skulle give et forholdsmæssigt afslag, hvis der er en lang række forsøgt skjulte mangler, som sælgeren er fuldt bekendt med.
Uanset den meget udbredte brug af udtrykket, medfører dette dog ikke at en køber bliver afskåret fra at gøre brug af mangelsbeføjelser, som fx at kræve et forholdsmæssigt afslag i købsprisen. Det skyldes at hvis et forbehold reelt skal kunne anvendes, er tommelfingerreglen at det skal være konkret og ikke generelt formuleret. Eksempelvis ved mangler ved en brugt bil, vil et forbehold typisk være gyldigt, hvis det konkret fx omhandler problemer med benzintanken. Men omvendt som udgangspunkt ikke, hvis bilen alene bliver solgt ”som beset”.
Derfor tales også ofte om, at udtrykket ”som beset” er så bredt formuleret, at det i praksis ikke bliver tillagt den store betydning – og derfor ofte tilsidesættes i sin helhed.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

