Spiritusafgiftslovens §2a

Der betales afgift her i landet ved varernes overgang til forbrug, hvorved forstås,
1 : Når varer forlader afgiftssuspensionsordningen,
2 : Ved modtagelsen, når varer fra andre EU-lande erhverves af virksomheder eller personer, der ikke er berettiget til at forarbejde eller oplægge varerne uden afgiftsberigtigelse,
3 : Når der fremstilles eller forarbejdes varer uden for afgiftssuspensionsordningen, eller
4 : Når varer importeres her i landet fra steder uden for EU, jf. § 18, medmindre de pågældende varer umiddelbart efter importen henføres under afgiftssuspensionsordningen, eller ved uretmæssig indpassage af varer, medmindre toldskylden er bortfaldet i medfør af artikel 124, stk. 1, litra e-g eller k, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU : nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen.
Stk. 2. Varer anses tillige for overgået til forbrug her i landet ved uregelmæssige transaktioner med de pågældende varer efter stk. 1, nr. 1-3, jf. § 33 b.
Stk. 3. Varer anses for at forlade afgiftssuspensionsordningen her i landet efter stk. 1, nr. 1, på tidspunktet for modtagelsen af varerne, når varetransporten sker til
1 : En modtager, der er fritaget for afgift af varer efter § 15, stk. 1, nr. 9-11, eller
2 : Et direkte leveringssted her i landet, som den her i landet autoriserede oplagshaver efter § 7, stk. 1-3, har godkendt og udpeget over for told- og skatteforvaltningen.
Her kan du finde hele Spiritusafgiftsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

