Spørgsmålsret
Et udtryk der anvendes indenfor såvel selskabsledelse som retsplejen.
Indenfor ledelsen af et selskab henviser spørgsmålsretten til, at indehaveren af en aktie eller anpart indenfor nærmere angivne grænser, på selskabets generalforsamling kan stille spørgsmål og få svar på forhold omkring dets årsrapport. Eksempelvis hvilke udgifter der har været til et aktieselskabs direktion – og hvad de nærmere årsager er i forhold til nedgang i dets indtægter. Spørgsmålsretten fremgår af Selskabslovens §102 som blandt andet opstiller tidsmæssige krav for, hvornår svar på spørgsmål skal eftersendes spørgeren, hvis ikke det var muligt at gøre dette på generalforsamlingen.
Indenfor retsplejen dækker udtrykket spørgsmålsret over, at retten har mulighed for gennem spørgsmål stillet til sagens parter, at få nærmere belyst væsentlige forhold. Eksempelvis hvad årsagen er til at der er nedlagte bestemte påstande – og på hvilken måde, disse vil blive forsøgt dokumenteret. Rettens muligheder for på denne måde at udspørge en retssags parter, fremgår eksempelvis af Retsplejelovens §339.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister