SPS-lovens §12

Den uddannelsessøgende indgiver ansøgning henholdsvis til den uddannelsesinstitution, hvor den uddannelsessøgende er optaget, og til ansættelsesinstitutionen, når den uddannelsessøgende er optaget på pædagogikum, om specialpædagogisk støtte til uddannelse omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-3 og 5.
Stk. 2. Institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, foretager indstilling til Uddannelses- og Forskningsministeriet om støtte.
Stk. 3. Uddannelses- og Forskningsministeriet træffer afgørelse om støtte til den uddannelsessøgende på baggrund af ansøgning og indstilling fra institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan efter ophør af uddannelsen bestemme, at støtte ydet i form af hjælpemidler m.v. overdrages til den uddannelsessøgende til ejendom.
Stk. 4. Institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, yder støtten til den uddannelsessøgende i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets afgørelse og afholder udgifterne hertil. Ved institutionens afgørelser herom gælder forvaltningsloven for institutioner, der ikke er en del af den offentlige forvaltning.
Stk. 5. Uddannelses- og Forskningsministeriet kompenserer institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, for de udgifter, som institutionen, henholdsvis ansættelsesinstitutionen, har afholdt i overensstemmelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets afgørelse og kan udbetale forskud på beløbet.
Stk. 6. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om ansøgning og indstilling, herunder om frister, jf. stk. 1 og 2, samt regler om kompensation, jf. stk. 5, og om tilbageførsel af uforbrugte midler.
Stk. 7. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om institutionernes regnskabsaflæggelse samt om revision af regnskaberne.
Her kan du læse hele SPS-loven
Du kan finde hele vores lovsamling her

