Straffuldbyrdelseslovens §48

Tilladelse til udgang betinges af, at den indsatte under udgangen ikke begår strafbart forhold eller i øvrigt misbruger udgangstilladelsen.
Stk. 2. Tilladelsen kan endvidere betinges af andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den indsatte under udgangen
1 : Ledsages af personale fra kriminalforsorgsområdet,
2 : Overnatter i arresthus, fængsel eller en af kriminalforsorgens udslusningsfængsler,
3 : Undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen, jf. stk. 3,
4 : Med mellemrum giver møde hos kriminalforsorgen eller hos politiet eller undergiver sig lignende kontrolforanstaltninger og
5 : Undergiver sig vilkår som nævnt i straffelovens § 57.
Stk. 3. Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træffes bestemmelse om, at reglerne i §§ 78 b – 78 f eller regler udstedt i medfør heraf helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse.
Her kan du finde hele Straffuldbyrdelsesloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

